Zenia Søndergaard Nielsen

Hjælpeinstruktør
Zenia Søndergaard Nielsen

Hej, mit navn er Zenia Søndergaard Nielsen. Jeg er 15 år gammel og går til dagligt i 9. klasse på Vestre Skole her i Viborg. Jeg skal igen i denne sæson være hjælpetræner for holdene mini MGP og MGP stars. Jeg glæder mig til at lære de nye børn at kende, men håber også se nogle af dem fra sidste sæson igen.

Jeg er en meget glad og omsorgsfuld pige, som elsker at lære fra sig. Jeg elsker børn, og derfor er jeg også sikker på, at vi nok skal få det rigtig sjovt og hyggeligt sammen.

I år er mit 9. år som danser, og mit 6. år som konkurrencedanser. Som konkurrencedanser har jeg bl.a. været med til at vinde Kaufmann Cup 2018 i Operaen og har også deltaget i EM og VM. Jeg har i lang tid danset her hos Viborg Sportsdans, og jeg elsker virkelig at tilbringe min tid her. Jeg har danset mange forskellige stilarter som hiphop, showdance, comtemporary, moderne, girly, afro og house, men det er primært hiphop, der har fyldt mest i mit liv de seneste år.

Hvilke ting vægter du i din undervisning?
I undervisningen vægter jeg, at man har det sjovt og føler, at man bliver bedre. Jeg håber på, at jeg kan give nogle af mine erfaringer videre til børnene og håber på, at de kommer til at holde ligeså meget af dansen som jeg selv gør.

Giv tre gode råd til dine elever:
– Tro på sig selv, og vær ligeglad med hvad andre tænker.
– Hvis du er i tvivl om et trin, så spørg om hjælp.
– Udfordrer dig selv.