Afslutning 2020

Afslutning 2020

Kære alle forældre og dansere

Husk sidste træning inden juleferien er i uge 51.

Tak til alle forældre og dansere for en dejlig første del af sæson 2020/2021 – vi er glade, stolte og super taknemmelige for jer alle sammen.

I kære dansere har været så dygtige til at bruge håndsprit og til at overholde alle de nye regler, vi har fået i denne sæson. I har danset og bragt godt humør med til hver eneste dansetime, og vi håber, I har lært en masse og nydt at bevæge jer til musikken.

Og I kære forældre – TAK  til jer fordi I har været så gode til at hjælpe med at overholde reglerne og afleverer jeres børn på en hurtig og sikker måde – det betyder alverden for os. Tak fordi I har hjulpet os igennem en svær tid, med masser af nye restriktioner i perioder. Vi ved godt, at I gerne vil ind og se jeres børn danse, og følge med i deres udvikling og glæde. Det har desværre ikke været muligt i 2020. Derfor håber vi meget på, at vi i 2021 får lov at afholde FORÅRSSHOW D.18.april 2021 – HUSK KRYDS I KALENDEREN.

Vi er glade og taknemmelige for, at vi har fået lov til at danse med jeres børn igennem den svære corona-tid – og vi håber på at se jer igen i uge 1 hvor anden del af sæsonen starter op igen.

Vores trænere glæder sig til at danse med jer de sidste par uger som er tilbage i december – og de ser frem til at lærer jer de danse, som skal vises til FORÅRSSHOWET – vi glæder os alle rigtig meget, til at se alle vores skønne elever danse.