Hold 01
The World of Dances for Kidz – Level 1
NYHED!
Alder: 8-11 år
Niveau: Begyndere og let øvede
Tidspunkt: Mandag kl. 16.30-17.30
Periode: 2. september 2019 – 28. maj 2020
Sal: 2
Pris: 2.500 kr. (2 rater á 1.250 kr.)
Drømmer du om at blive en dygtig og alsidig danser samtidig med at du har det mega sjovt, så er dette hold helt sikkert noget for dig.
The World of Dances for Kidz er vores helt nye og unikke undervisningskoncept for børn i alderen 8-11 år. Her vil du begynde at lære forskellige dansestilarter inden for street, contemporary og latin, som vi sætter sammen til nogle superfede Show Dance koreografier. Vi vil arbejde meget med grundlæggende trin og serier samt udstråling, styrke og teknik. På den måde skaber vi et godt grundlag for, at du kan udvikle dig til en dygtig danser. Det vigtigste for os er dog, at du får det sjovt og en masse nye dansevenner.
Ved sæsonstart får du udleveret skemaet ’Dance Card #1’, der viser hvilke trin, teknikker og andre øvelser, du kan lære i løbet af sæsonen. Trænerne vil efter hver træning uploade videoer på holdets lukkede Facebook gruppe af de gennemgåede øvelser. Det giver dig en bedre mulighed for at huske øvelserne og øve dem derhjemme. Det er nemlig vigtigt, at du selvtræner, hvis du vil være en dygtig danser.
Dit Dance Card #1 bliver også dit personlige træningsskema. Her kan du hele tiden følge med i, hvad du har lært, og hvad du med fordel kan øve på. Trænerne vil løbende give dig gode råd og individuelle øvelser, så du kan udvikle dine danseevner.
Som afslutningen på sæsonen holder vi et hyggeligt arrangement, hvor du får overrakt en diplom, som bevis for at du har gennemført dette hold. Forældre og søskende er meget velkomne.
NB! Der kan max. være 15 dansere på holdet, så skynd at melde dig til. Det er først til mølle.
Bag Palæ’s nye undervisningskoncept, The World of Dances står et stærkt og alsidigt trænerteam, der har bred erfaring og stor succes med at undervise børn og unge. Teamet består p.t. af Valeria Kehlet, Emilie Rahbek Christensen, Juliane Nielsen og Sille Høj Rasmussen samt hjælpetrænerne Sebastian, Laura og Isabella.
Instruktører på dette hold er Juliane, Sille og Sebastian.